Fødselsberetning #3 Første til fjerde gang

På Jordemoderskabet kan du dele din fødselsberetning. Du vælger selv, om du vil være anonym eller kaldes ved fornavn. Du behøver ikke at være forfatter eller blogger – at du har lyst til at dele din oplevelse er nok. Her er plads til alle typer forløb og fødsler. Vejen til livet er mangfoldigt! I dag håber jeg, at I vil tage godt imod en mor til fire, der fortæller om sine fødsler, i dette fine skriv. Som hun selv fortæller: “De er korte, men præcise og jeg husker dem alle 4 meget tydeligt.” 

1, 2, 3 og 4

Første barn – så brød solen frem

Første gang startede med vandafgang hjemme i dobbeltsengen – vildt så vådt der bliver, når det trods alt kun er 1 liter vand. Af sted på sygehuset, en god seng og en hel nats hvile inden der skete mere. Vedrop og hold da op, det giver gode veer. Følelsen af urkraft under presseveerne og så brød solen frem på himlen da hun blev født.

Andet barn – en time på fødestuen

Anden gang en ligeså våd seng, så ved man hvad der skal ske: afsted til sygehuset, et par timers hvil, så et par positive timers trapperenderi i håb om veer – vedrop og vupti, bare tre timer senere, efter kun en enkelt time på fødestuen, så var han der.

Tredje barn – lydløs fødsel

Tredje gang 10 dage over tiden, så vandet blev taget, vedrop som jeg kendte det og nogle timer efter, efter kun ganske få presseveer så kom han. Jordemoderen var meget imponeret af, at jeg ikke sagde en lyd under hele seancen.

Fjerde barn – lynfødsel og adrenalinkick

Fjerde og sidste gang – fire uger før tiden – lidt uro og plukkeveer, som slet ikke indikerede fødsel på vej – pludselig vandafgang og af sted til sygehuset – 4 minutter efter kom han – i det største adrenalinkick ever.

Således både fire skønne unger og fire fantastiske oplevelser rigere. Selvfølgelig kan man mærke det – meget – men set i bakspejlet er det jo fantastisk det kan lade sig gøre.


Tusind tak fordi du delte dine fine fødselsberetninger! Skulle andre have fået lyst til at dele sin fødselsfortælling – både som mor eller far – kan man som altid sende beretningen til kontakt@jordemoderskabet 🙂

Næste lørdag er der endnu en fødselsberetning til jer – denne gang bliver vi inviteret indenfor til en hjemmefødsel.


Eline Alsløw Anthis – Jordemoder

kontakt@jordemoderskabet.dk

+45 30 25 20 77