Fødselsberetning #2 Planlagt sædefødsel

På Jordemoderskabet kan du dele din fødselsberetning. Du vælger selv, om du vil være anonym eller kaldes ved fornavn. Du behøver ikke at være forfatter eller blogger – at du har lyst til at dele din oplevelse er nok. Her er plads til alle typer forløb og fødsler. Vejen til livet er mangfoldigt! I dag håber jeg, at I vil tage rigtig godt imod Julia – jeg giver hermed ordet til hende:

En anden fødsel

Nærmest inden jeg blev gravid, havde jeg en helt klar idé om hvordan jeg gerne ville have min fødsel skulle være: En naturlig hjemmefødsel i vand, sen afnavling, og min kæreste og jeg skulle selv tage imod ham. Men i slutningen af min graviditet fandt vi ud af at han lå i underkropspræsentation, og altså lå med numsen nedad. Jeg var til flere vendingsforsøg, fik akupunktur og lavede alverdens øvelser for at få ham til at dreje sig rundt, men ingenting hjalp. Da det gik op for mig, at det i hvertfald ikke blev til nogen hjemmefødsel denne gang, blev jeg både skuffet og ked af det.

Et aktivt valg

Jeg ville rigtig gerne undgå et planlagt kejsersnit og holde det så naturligt som muligt. Jeg var ret hurtigt fast besluttet på, at jeg gerne ville give det et forsøg med en sæde-fødsel. Et valg som ikke er helt almindeligt for en førstegangsfødende herhjemme. Jeg oplevede da også at blive mødt med stor forundring, når jeg fortalte det, både til fagpersoner og til familie og venner. Nogle mente, at det var for farligt og for besværligt hvis det alligevel endte med et akut kejsersnit. Jeg havde sat mig grundigt ind i nogle af de komplikationer, der kan være forbundet med sæde-fødsler, og opvejede det i forhold til fordelene ved at føde vaginalt. Jeg var så småt ved af affinde mig med en fødsel som ikke blev som jeg havde håbet på. Men jeg blev alligevel lidt påvirket af at mange havde en mening om mit/vores valg.

Mentalt klar

Derfor var det bare rigtig rart at kunne snakke det hele igennem med en dygtig og erfaren jordemoder som Eline. Hun havde selv har været med til flere sæde-fødsler – ovenikøbet med førstegangsfødende ligesom mig. Jeg blev bekræftet i at en sæde-fødsel var det rigtige valg for mig, og at den slags fødsler ikke nødvendigvis behøver at være mere komplicerede eller risikable i forhold til en fødsel hvor barnet kommer med hovedet først. Det gav mig både selvsikkerhed og mod på at gøre det! Tiden op til fødslen så jeg flere videoer af sædefødsler som gik rigtig godt. Jeg læste gode fødselsberetninger, og jeg fokuserede mentalt på alle fordelene ved en naturlig vaginal fødsel.

Vandafgang og veer

Da dagen kom hvor vandet gik var jeg spændt og glad, og faktisk ikke særlig nervøs for hvordan det skulle gå. Fordi der ved sædefødsler er risiko for at navlesnoren kan blive afklemt hvis vandet går, skulle jeg lægge mig ned indtil jeg blev hentet af en ambulance og bragt til hospitalet. Ambulancen kom kort tid efter vi ringede. Og allerede under turen begyndte jeg at få veer.

På hospitalet

Jeg skulle fortsat ligge ned de næste maaange timer, og jeg havde CTG på under hele forløbet. Det var selvfølgelig lidt hårdt at være så immobil. Da jordemoderen var sikker på, at han havde det fint, kunne jeg endelig komme ud af sengen. Jeg gik lidt rundt på stuen, og lavede nogle øvelser for at sætte mere gang i veerne. Men efter mange timer med veer der ikke var regelmæssige var jeg kun 4 cm åben. Jeg blev anbefalet et kejsersnit pga manglende fremgang. Jeg var stadig ikke helt klar til at opgive drømmen om en vaginal fødsel. Da baby havde det godt inde i maven, aftalte vi med fødselslægen og jordemoderen at give det natten med, for at se om der skete mere.

Kejsersnit med selvvalgt fødselsdag

Der skete desværre ikke mere, og jeg endte med et kejsersnit, som forløb rigtig fint og helt uden komplikationer. Jeg var selvfølgelig skuffet i situationen, også fordi jeg godt vidste at min næste fødsel heller ikke blev en hjemmefødsel, da tidligere kejsersnit er en risikofaktor. Men når det så er sagt, er jeg SÅ glad for at jeg prøvede, at han selv valgte sin fødselsdag da han var klar og at vi begge fik alle de gode fødselshormoner med på vejen.

Efter kejsersnittet

Amningen gik godt fra start.  Han suttede perfekt og jeg havde masser af råmælk. Mælken løb til allerede da jeg var hjemme fra hospitalet to dage efter. Jeg havde dog ret ondt i arret den første uges tid eller to, og jeg var nødt til at tage fast Panodil og Ipren. Der gik også nogle uger før jeg følte mig helt klar til at gå lange ture, køre bil og lave almindelige dagligdags ting. I rigtig mange måneder efter kunne jeg mærke hvis jeg havde lavet eller båret for meget.

Glad og afklaret

Her i dag, snart to år efter, er jeg stadig følelsesløs omkring arret. Arret er iøvrigt papirstyndt og næsten ikke til at se. Jeg er ikke længere skuffet over at min fødsel endte med et kejsersnit. Jeg er bare glad og taknemlig for at alting gik så godt. Jeg ved med mig selv, at jeg gjorde det bedste jeg kunne og at det ikke kunne være anderledes. Næste gang planlægger jeg en som-derhjemme-fødsel, som jo er Jordemoderskabets helt geniale koncept for dem, som gerne ville føde hjemme, men af den ene eller anden årsag tilrådes noget andet.


Sikke en flot fødselsberetning! Sejt at sætte sig så meget ind i sine muligheder og tage stilling til, hvad der er rigtigt for lige dig. Tak! 

Husk, at du, der læser med også kan dele din fødselsberetning. Du kan sende den til kontakt@jordemoderskabet.dk – og du kan være ganske anonym 🙂