Værd at vide, hvis du overvejer at føde hjemme

Cirka tre procent af fødslerne i Danmark foregår i eget hjem, og antallet af hjemmefødsler er stigende. Som jordemoder oplever jeg, at interessen for hjemmefødsler er blevet større – faktisk mere end fordoblet gennem de sidste år! – og at det er mennesker med alle typer jobs og fra alle samfundslag, som vælger at føde hjemme. Flere og flere er blevet bevidste om, at de har mulighed for at vælge hjemmefødsel – og det glæder mig, for som jordemoder kan jeg kun bifalde, at man som gravid eller partner sætter sig ind i, hvilke muligheder man faktisk har.


Spørgsmålene forud til- eller fravalg af hjemmefødsel kan være mange, jeg har derfor valgt at samle mine top 10  hjemmefødsels-spørgsmål og fortælle dig, hvad jeg plejer at svare:

  1. Hvem kan vælge at føde hjemme?

    Alle kan vælge at føde hjemme. Dog er der visse kriterier, som du skal opfylde før, du af sundhedsvæsenet kan anbefales at føde hjemme. Vigtigst er at: – du er sund og rask – du venter et sundt og rask barn – du er til termin (dvs. du mellem du er 37+0 til og med 41+6) – at du ved tidligere fødsler ikke har haft komplikationer som kan påvirke denne fødsel (fx kejsersnit, stor blødning, fastsiddende moderkage. Du kan godt føde hjemme selvom du tidligere har født med sugekop.) –  dit barn ligger med hovedet nedad

  2. Er det nu sikkert? 

    Ja. I Danmark har vi rigtig gode tal for hjemmefødsler – blandt andet fordi vi har nogle “stramme” visitationskriterier for, hvem vi anbefaler at føde hjemme. Jordemødre er desuden specialuddannet i at  håndtere den normale fødsel selvstændigt. En stor del af en jordemoders arbejde består i at opspore komplikationer og reagere på dem. Tilstøder der komplikationer, vil jordemoderen vælge at overflytte fødslen til fødegangen. Det er desuden væsentligt at vide, at jordemoderen ikke bare dukker op på din adresse med tomme hænder og et smil på læben. Vi har altid udstyr med, så vi kan handle hurtigt og relevant i akutte situationer.

  3. Sviner det meget?

    Det er især partneren, der tænker på egeplankernes beskaffenhed, når samtalen falder på hjemmefødsel. Men bare rolig; hjemmefødsler sviner ikke noget særligt, hvis du sørger for at være velforberedt med afdækning og et par store affaldssække. Desuden er det min oplevelse, at mange hjemmefødsler foregår i et fødekar, hvorfor fostervand med mere er koncentreret til et meget begrænset område. Jeg bliver faktisk tit forundret over, hvor hurtigt efter en fødsel, at sporene efter en ny verdensborgers ankomst er væk – det eneste bevis er den lille, lyserøde nye beboer.

  4. Hvad hvis vi skal overflyttes?

    Afhængigt af årsagen kan overflytningen foregå i ambulance, taxa eller egen bil. Langt de fleste overflyvninger sker i ro og mag og uden udrykning. De hyppigste årsager til overflytning er at fødslen er gået i stå, behov for medicinsk smertelindring eller behov for en second opinion i forbindelse med suturering af bristninger. Jordemoderen følger med ind på fødegangen og fortsætter forløbet på fødegangen.

  5. Hvad med søskende?

    De fleste vælger at få ældre søskende passet – akkurat ligesom hvis de skulle føde på hospitalet. Nogle vælger dog, at have de større søskende hjemme under fødslen. Det kan være helt fint, hvis børnene er blevet godt forberedt på, hvad der sker under en fødsel (fx at mor måske kommer til at larme, når lillebror/søster kommer til verden). Børnene bør desuden have en voksen hos sig, som kun skal koncentrere sig om dem og deres behov – også selvom børnene sover! Dette er særligt vigtigt i tilfælde af, at der bliver behov for overflytning til hospitalet. Endelig er det vigtigt, at børnene har mulighed for at trække sig tilbage til et eget værelse, hvis de synes, at fødslen er for overvældende eller har behov for en pause.

  6. Hvad hvis min partner ikke vil have, at jeg føder hjemme?

    Personligt synes jeg, at det er vigtigt, at begge forældre er trygge ved valget af hjemmefødsel. Det bliver ikke fedt for hverken den fødende eller partner, hvis den ene part sidder og bider negle og hellere så, at I var et andet sted. Langt de fleste partnere er faktisk skeptiske i starten og har brug for at høre meget mere om hjemmefødsler, før de føler sig trygge. Til gengæld oplever jeg en stor del af partnere, der bagefter fortæller, hvor dejligt de syntes, det var, at være derhjemme. At de vidste, hvor alting var. Kunne lave kaffe og mad. Og i det hele taget følte sig godt tilpas ved at være i vante rammer. Sørg for at tale sammen om hjemmefødsel – hvad I hver især tænker og hvorfor. Tag til informationsaften om hjemmefødsler på jeres tilknyttede fødested. Hvis I stadig ikke er trygge begge to, har I også mulighed for at kontakte mig.

  7. Hvad har jordemoderen med?

    Jordemoderen medbringer det basale udstyr til en fødsel – og udstyr og og medicin til akutte situationer. Det varierer fra fødested om jordemoderen har bleer, bind og diverse med til efter fødslen – forhør jer på jeres fødested.

  8. Hvilke muligheder for smertelindring har jeg derhjemme?

    Rigtig mange! Du kan lave varmepuder og ingefærklude og indkøbe chiliplastre. Du skal selv sørge for et fødekar, hvis du ønsker det – ellers er brusebad også et godt alternativ. Jordemoderen medbringer akupunkturnåle, steriltvandspapler og på nogle fødesteder TENS. Ligesom på hospitalet kan rebozo, massage og bevægelse også smertelindre.

  9. Skal jeg sørge for noget til jordemoderen?

    Jordemoderen – og eventuelt en sød studerende – har brug for et sted, hvor hun kan sidde og skrive journal. Jeg plejer desuden at efterspørge en serveringsbakke eller en bageplade, for så pakker jeg ud til fødslen på den. Så kan jeg nemt rykke rundt i hjemmet alt efter om du ender med at føde i et badekar, i stuen eller i stående i soveværelset. Jordemødre er også bare mennesker, så vi bliver altid glade for at få tilbudt en kop kaffe/te eller mad – men bare rolig, vi forventer ikke det store, gastronomiske traktement.

  10. Hvad sker der efter fødslen?

    Når du har født, bliver jordemoderen i hjemmet i mindst to timer. Har du fået en bristning, syer hun den, hun tjekker blødning, hjælper med amningen og måler, vejer og undersøger den lille. Hun informerer jer om efterforløbet, trivselstegn og hvornår sundhedsplejersken kontakter jer. Når hun har set at alt er vel, pakker hun sine ting sammen, vinker pænt farvel og smutter ud i alskens vejr, mens I putter jer i dynen og nyder, at I ingen steder skal.


Hvis du stadig har spørgsmål, vil vide meget mere eller er nysgerrig på hvordan du kan gøre en hospitalsfødsel så hjemlig som mulig, er du velkommen til at kontakte mig. Husk, at uanset hvor du føder, har du præcis de samme rettigheder.


Eline Alsløw Anthis – Jordemoder

+ 45 30 35 20 77

kontakt@jordemoderskabet.dk

Du kan også finde mig på FACEBOOK og INSTAGRAM