10 tips til dig, der skal til glukosebelastning

Når du er gravid belastes kroppens sukkerstofskifte. Jo længere du kommer i graviditeten, des mere belastet bliver sukkerstofskiftet. Det betyder, at din krop kan blive mindre følsom over for den insulin som kroppen udskiller. Insulin hjælper med at regulere dit blodsukker både generelt og i forbindelse med måltider. Hvis din krop bliver mindre følsom over for insulin, vil dit blodsukker derfor stige.

Hvis dit blodsukker bliver højere end normalområdet, vil der være tale om graviditetessukkersyge også kaldet graviditetsdiabetes.

Alle kvinders sukkerstofskifte belastes i forbindelse med graviditet, men nogle er mere disponerede for at udvikle graviditetsdiabetes end andre. Derfor tilbydes du en glukosebelastning, hvis du:

  • Har BMI over 27
  • Har nære familiemedlemmer med diabetes (både type 1 og/eller 2)
  • Har PCO eller er i metforminbehandling
  • Har sukker i urinen hos besøg hos egen læge eller jordemoder
  • Venter tvillinger
  • Tidligere har født et barn på over 4500g

Hvis du har to eller flere af ovenstående faktorer, vil du blive tilbudt en glukosebelastning to gange i graviditeten.


Ved en glukosebelastning møder du fastende. Du får taget et blodsukker og drikker herefter et glas sukkerholdig væske. Efter 1,5-2 timer tages blodsukkeret igen, for at se hvordan din krop reagerer på sukkerbelastningen.

Her er 10 konkrete tips til dig, der skal til glukosebelastning:

  1. Orientér dig om, hvornår du skal starte med at faste – faster du ikke, må du komme igen en anden dag
  2. Vær opmærksom på, at glukosebelastningen ikke bliver taget hos din jordemoder, men dér hvor du får taget blodprøver
  3. Blodsukkeret tages i din finger eller øreflip. Det gør ikke ondt.
  4. Din partner behøver ikke at tage med, men nogen synes, at det er rart med selskab
  5. Glukosebelastningen tager 2,5-3 timer. Det kan være træls i en tætpakket hverdag, men prøv at se det, som lidt kvalitetstid til dig selv, hvor du alligevel ikke kan lave andet
  6. Forkæl dig selv med netflix eller en god blog mens du venter
  7. Du kan også høre en spændende lydbog eller podcast, mens du venter
  8. Har du mulighed for at arbejde over computeren, kan du også få noget fra hånden på dén måde
  9. At faste og drikke sukkervand kan give kvalme. Brug evt. sø-syge armbånd (SeaBand) eller akupressur
  10. Du skal fortsætte med at faste indtil det sidste blodsukker er taget – sørg for at have en madpakke med, så du kan få noget indenbords, så snart du er færdig

Resultatet kommer umiddelbart efter og kan vise følgende:

  • Blodsukker inden for normalværdi –> du har ikke graviditetsdiabetes
  • Blodsukker lidt over normalværdi  –> behøver ikke at betyde graviditetsdiabetes og derfor gentages glukosebelastning en anden dag
  • Blodsukker markant over normalværdi –> du har graviditetsdiabetes

Rigtig mange gravide får lavet en glukosebelastning i graviditeten – størstedelen får konstateret, at de ikke har graviditetsdiabetes.


Hvis du vil vide lidt mere om graviditetsdiabetes, så læs med her:

Graviditetsdiabetes er ikke akut. Hvis du får konstateret graviditetsdiabetes, indkaldes du til konsultation hos en specialjordemoder, som vil informere og vejlede dig.

Det er vigtigt at understrege, at graviditetsdiabetes ikke opstår på grund af ét enkelt måltid eller craving – det er altså ikke dengang i uge 14, hvor du kværnede tre højtbelagte nutellamadder lige efter hinanden, der gør at du får graviditetsdiabetes. Graviditetsdiabetes er ikke din skyld og faktisk har du selv stor indflydelse på det fremadrettede forløb.

At få konstateret graviditetsdiabetes er selvfølgelig irriterende. Men gå ikke i panik; Med god rådgivning og vejledning vil det i de i fleste tilfælde være nok at du regulerer din kost.


Hvis du har spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte mig – jeg har haft konsultation for gravide med graviditetsdiabetes.


Eline Alsløw Anthis – jordemoder 

kontakt@jordemoderskabet.dk

30 25 20 77

Skriv et svar